"For femten tusinde gang: Ryd så op! Her er så rodet at grise ikke ville nænne at bo her! Jamen dog.." Sådan lyder min mors hilsen til mig efter en lang arbejdsdag på kontoret. Hun er ret så temperamentsfuld og burde gå i terapi.. Jeg har forslået det, men det kom der ikke noget godt ud af. Anyway.. Jeg kigger mig sløvt omkring på mit værelse, men forstår altså ikke, hvad hun mener. Ja, der er noget tøj hid og did og cd'er her og der, og måske er mit skrivebord ikke helt synligt, men ellers ser her da fint ud.
Og så har vi balladen!
Jeg kan ikke forstå, hvorfor hun hidser sig sådan op over det. Det er jo bare lidt rod. Når jeg flytter hjemmefra - eller bliver smidt ud - skal jeg ikke yde noget husligt. Måske vil jeg hyre en rengøringskone. Jeg har ikke evner inden for oprydning. Mor tror, at jeg med vilje overser det mest åbenlyse rod, men sandheden er, at jeg faktisk ikke kan se forskel på rod og ikke-rod. Så når mor spørger mig - eller kommer med trusler om bortadoption - om jeg vil rydde op på mit værelse svarer jeg: "Eh..? Her ser da fint ud...?"
Og hva' så hvis jeg er et rodehoved? Hellere orden i rodet end rod i ordenen, ik'? Omvendt ville være noget rod.. hehehe..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar